ALDERDOM OG ERFARINGER
En af vore kloge venner spurgte forleden, om man kan dyrke agurker på friland? For ganske få år siden havde hun fået et svar så langt, som de svar, hun selv skriver om sukker, kød, mad og ernæring. Hun ved faktisk ganske meget om økologi og mad. Det samme kunne man fristes til at sige om mig og køkkenhave, al den stund, jeg har dyrket et lille stykke jord i mange år, og for ti år siden fik et lille drivhus. Det var før alle læste bogen, Drivhusdrømme, og efterfølgende brugte en formue på et drivhus, de ikke anede, hvad de skulle stille op med. I stedet for at dyrke grønt, købte de et havemøblement og satte derind. Hvordan de trækker vejret derinde i sommer-månederne, forstår jeg ikke. Selv går jeg kun ud i mit drivhus tidligt om morgenen hele sommeren igennem for ikke at blive kvalt af varme.
At dyrke agurker er en hel visdom for sig. I 11 år har jeg sået frø, passet og plejet væksterne, vandret frem og tilbage med planterne til akklimatisering i drivhuset halvdelen af maj måned, nærstuderet nattetemperaturer den anden uge, for til sidst at plante dem ud i kasserne, og krydse fingre for at fare for nattefrost definitivt er overstået. Væksterne kvittererede med de første agurker i slutningen af maj måned, og stolt var jeg, for det havde jeg styr på!
Så begyndte planterne at visne tidligere og tidligere, for til sidst at dø imellem mine grønne fingre, i år allerede efter den første høst.
Jeg spurgte mig for, og gode råd manglede ikke. Den ene sagde, at man ikke skal have tomater og agurker i samme drivhus, Camilla Plum sagde, at det måtte de bare finde sig i hos hende, men reelt kunne ingen fortælle mig, hvad jeg skulle stille op med mit stadig ringere udbytte og visne planter.
På nettet læste jeg om bekæmpelse af svampeangreb på agurker:
”Fjern de angrebne blade så snart de opdages og sørg for god ventilation. Når man fjerner planterne om efteråret kan svampene ikke overleve vinteren”. Der afsluttes med følgende ret vigtige oplysning:
”I erhvervet forsøges til stadighed at udvikle sorter, der er modstandsdygtige overfor meldugsangreb, men svampen overvinder ofte disse genetiske barrierer ret hurtigt.”
Al min pleje og omsorg til trods visnede mine agurkeplanter tidligere og tidligere. Jeg fandt ud af, hvorfor det ikke er smart at have tomater og agurker i samme drivhus, de er ikke lige følsomme overfor kulde og fugt. Agurker skal ikke udsættes for nattetemperaturer under 10 grader, planterne må aldrig må tørre ud, og at de trives i fugtigt klima.
Nu er jeg så heldig at være gift med en mand, der qua sin ene uddannelse(!) ved ganske meget om træer og planter. Men jo flere haveår, jeg får på bagen, jo mere stritter jeg også over hans viden om dette og hint. For det stemmer ikke altid overens med mine iagttagelser og erfaringer.
Det kan godt være, at man lærer alt om bestøvning, hybrider, formering og arter på en højere læreanstalt, men hvad hjælper det, hvis æbletræ(et) alligevel giver æbler, tulipaner, der vokser side om side, smitter hinanden i farveholdning, og man kan få smagfulde tomater fra F1 frø?
Én af de ting, man lærer ved at blive ældre, er, at man ikke ved ret meget. Senere, at man stort set intet ved, og at erfaring er et ord i ordbogen, der kun kan bruges af den person, der slår det op.
At leve mange år med en have, har lært mig, at der ingen regler er. Jeg kan inspirere med min haveglæde og gode resultater, jeg kan give masser af gode råd fra mig, og alle gør nøjagtig, som jeg selv gjorde: Høster egne erfaringer ud fra de vilkår, de har til rådighed. Et medlem af familien har en have på størrelse med et stort legehus. Hvad de ikke har fået plads til på de få kvadratmeter, er ikke værd at nævne. Lige fra starten tænkte jeg:
- Altså - de har da ikke plads til at have høns!
- Nu vil de lave et minidrivhus til tomater, dem får de altså ikke til at gro!
- Hvis de ikke fjerner den rose, suger det kæmpetræ al væden, og rosen dør!
Fik jeg ret? Næææh!
Som sagt har jeg dyrket køkkenhave og tomater i mange år. Jeg er en oplagt havementor, der er bare den hage ved det, at jeg med tiden er blevet meget ydmyg i forhold til alle de projekter, folk kaster sig over. Mange af dem lykkes, også uden min vejledning.
I år har jeg bl.a. sået farvede gulerødder, gule og sorte majs, basilikum og gule squash. Udover min ret smalle agurkehøst i drivhuset, blev gulerødderne væk, der dukkede koriander op i stimer, de sorte majs blev gule, den grønne basilikum blev til en plante med meget flossede blade, der smager af lakrids, og de få gule squash ikke større end tykke fingre! Ingen af resultaterne var fra mine egne frø, de var alle købte, og fra to forskellige steder!
For nogle år siden skrev jeg en artikel om mine roser, som jeg er ret stolt af. De er stiklingeformerede fra de oprindelige 3 planter, jeg har købt for mange år siden, men redaktøren påpegede, at man faktisk ikke stiklingeformerer roser, man okulerer dem. Og sådan forsøger viden stadig at overvinde erfaring, for at bevise, at det, der sker, faktisk er udenfor nummer.
Hvad kan man dog lære af alt det? At jeg ikke kan råde nogen om ret meget, heller ikke dyrkning af agurker.