Alt det nye
Den nyligt overstående jul giver mulighed for refleksioner i alle danske hjem. De gamle tænker sandsynligvis, at godt nok er Tiden en anden, men trods Tidens mantra - ro, refleksion og mening - er det svært at ignorere, at julen er en merkantil byttehandel. Min egen, ofte udskældte, generation er snart den eneste, der har oplevet noget andet. Men vi er ikke eneansvarlige for, at Tiden blev sluppet løs i 60’erne, dengang alt eksploderede. Langt størstedelen af os gik i skole endnu! Vi har heller ikke opdraget vores børn til det juleræs, vi nu sammen deltager i.
Hånden på hjertet, hvilken mor eller far har ikke prøvet at ligge under dynen 1. juledag, og følt sig en anelse lettede over, at det nu er overstået? Eller 1. nytårsdag, at gribe sig selv i at længes tilbage til arbejdspladsen og hverdagens trummerum, med følelsen af, at man endnu engang har bestået Forældreprøven?
I 2018 var årets ord hvidvask, bankskandaler og hamsterhjul. Terror, Trump og Løkke. Klima, verdensmål og CO2 udslip.
Ingen specifik generation er ansvarlig for den værdikrise, vi befinder os i. Tidsånd er noget, der langsomt sniger sig ind i vores fælles bevidsthed. Nogle valg er truffet, som vi, frivilligt eller ej, føler os tvunget til at forholde os til. Af en grund, jeg aldrig har fattet, får fremtidsforskere mere og mere taletid, på trods af, at de hverken kan forske i, eller sige noget særligt kløgtigt om netop fremtiden. Deres forudsigelser bærer præg af, at de kaster blikket bagud og skeler til det nuværende.
I julegave fik jeg bogen ”21 ting du bør vide om det 21. århundrede” af Yuval Noah Harari. Essensen, man kan uddrage af den bog, er, at vi ingenting ved, og ikke kan gennemskue resten. Vi vader rundt i blinde, tror stadig på gamle dyder, og holder os orienteret via medier, der informerer os om en nutid, der er utroværdig. Vi famler i blinde og ender i ragnarok, hvis vi ikke skifter spor, mener altså forfatteren.
De fleste vil sikkert kun læse den i bidder, for der er ikke meget håb at hente, hvilket jeg savner! Bogen efterlader en med flere spørgsmål end svar, og det gælder ikke kun meningen med julen. Den er en bombe under alle vores forestillinger om, hvorfor vi egentlig handler, som vi gør? Hvorfor vi fortsat tager alt det for givet, vores samfund bygger på, selv når vi nu eksempelvis ved, at det meste, der produceres, laves med indbygget forældelse? At hele vores liv er bygget op på det fundament?
Bunker af forfattere har igennem tiden skrevet om håbløshed, tidens tand, der løb løbsk, og livets værste gebrække-ligheder. Har det ændret noget?
- Hvorfor er krimier og kriminalserier så populære?
- Hvorfor mener vi, at det er OK at slås og gå i krig for demokrati?
- Hvorfor tror vi på, at kunstig intelligens kan overtage verden?
- Hvorfor taler vi om tillidskrise og manglende troværdighed til politikere, men fortsætter valgprocedurerne som altid?
Tidsånd er noget, vi sammen skaber. Tidsånd er kompleksitet kombineret med valg. Er der noget, jeg er sikker på, så er det, at vi i fremtiden tvinges til at vælge. Hele tiden. På flere og flere områder. Penge, tid og energi. Tiden for at hand-le bevidstløst er en saga blot.
Måske bliver årets ord i 2019 – valg?
