I mors fodspor fra udstillingen "Mødre og døtre" - Kvindemuseet i Århus 2009
Damn if you do, and damn if you don’t
blev (gen)lanceret af Berit Ås, norsk politiker og professor i socialpsykologi, i 70erne, og alle mødre nikkede samtykkende. Det føltes uendelig genkendeligt i en tid, hvor alle kvinder stod med valget, skal jeg gå hjemme hos mine børn og passe familien? Eller skal jeg færdiggøre min uddannelse og skabe en karriere? Det skarpe blik bagud på deres egne mødre, var dengang ikke mildere:
Hvis kvinderne havde gået hjemme og passet familien, blev de skoset for at have underlagt sig Faderen, der havde alt for megen magt over familien og døtrene.
Hvis kvinderne havde udearbejde, blev deres indsats målt efter den virkning, deres fravær havde haft på børnene.
Ikke meget har ændret sig siden.
Mange sønner går fortsat ud og præger verden med den last i bagagen, forholdet til faderen har givet dem. Fravær af støtte, nærvær, accept og kærlighed sætter så dybe spor i sindet, at de mænd, der kæmper med det, omsætter fraværet til stræben, imens de kværner alt ned i deres nærhed, som står i vejen for deres succes.
Døtrene spidser pennen, sætter luppen for øjet og bedømmer alle Moderens handlinger ud fra devisen: Var hun en GOD mor for MIG? Led jeg under hendes bestræbelser?
Hvis man spørger: Jamen hvor var din far i al det her? Er svaret ofte, at han ikke var der. Nej, netop!
De omsorgssvigt et barn føler, rettes primært imod Moderen. Faderen går ikke ram forbi, men hans fejl og mangler forbigås hurtigere i klapjagten på den moderrolle, meget få af os har været i stand til at opfylde. Idealet om Den store Moder lever i dag i bedste velgående.
Jane Åmund døbte sit eget oprør FARkrigen, udenfor rampelyset udkæmpes slaget imellem mødre og døtre. At begge parter elsker hinanden, er jeg ikke i tvivl om, dette er et karikeret og unuanceret billede for at fremme forståelsen, ingen tvivl om det.
Men alligevel har vi ikke flyttet os meget. Mandlige politikeres forhold til deres far, og den indflydelse, det har fået på deres valg, er noget, vi vælger at skrive/tale om, når de har forladt scenen. I skyggerne overlever længslen og idealiseringen af moderrollen, både i dokumentarudsendelser, i film og i litteraturen.
Damn if you do, and damn if you don’t!
- Hvor mange børn roser deres mor, efter de er blevet voksne?
- Skal prisen for et levet kvindeliv fortsat stå forrest på øretævernes holdeplads?
