HVOR SKAL HÅBET KOMME FRA?
hvis ikke de udtryk, folk vælger, skal betegnes sødsuppe eller fuser? Verden over sidder mennesker og arbejder på at udbrede håb og kærlighed til fremtiden. I 1969 afholdt John Lennon og Yoko Ono bed-in i protest mod Vietnamkrigen for fred i verden, 44 år senere udstillede Yoko Ono et fredstræ på kunstmuseet Louisianna I Humlebæk.
I alle faggrupper udover sundhedspersonale(!), forfattere, journalister og musikere findes mennesker, der knokler og håber på en bedre fremtid for os alle.
Jeg sad forleden og så ”One World koncerten”, og blev meget berørt over alle indslagene. Tre gange undervejs fik jeg tårer i øjnene af glæde.
Da sammenhængen imellem de økonomiske giganters bidrag til WHO, og USA’s tilbagetrækning af samme et par dage før, gik op for mig.
Da Laura Bush og Michelle Obama dukkede op sammen/hver for sig på skærmen,
Da komikeren og tv-værten Steven Colbert sagde:
… and I’ve been thinking a lot about my dad, (afdøde dr. James W. Colbert), and wishing I could talk to him about what, in the face of this Pandemic, is the right thing to do. And I have no doubt he will say: Follow the advice of scientists
and also that science can onlyanswer HOW the world works, not WHY we are in this world.
For that we have to follow our hearts, and the crisis is reminded us of urgency. That we are here to be as kind as we can, because when this is all over – and it will be over – what we remember is how we treated one another and I pray, when we look back on this time of trial, we can say that we faced it with determination, hope and love.
Hvordan kan man andet end blive glad? Over at unge og gamle stiller sig frem og synger for åben skærm, ganske som i vores hjemlige radio- og tv-udsendelser med Philip Faber?
Det er svært at se det som andet end udtryk for håb, ønske om fællesskab og kærlighed i verden.
I litteraturen hyldes ofte forfattere, der skriver om manglende livslyst, glæde, nedture og druk. Vi har opfundet en betegnelse for bøger og film med andre indfaldsvinkler, ofte en anelse nedladende kaldet feel good genren.
Lad os hylde det, og vende ryggen til feel bad, fravælge katastrofefilm og dokumentarudsendelser, der fyrer op under angst, vrede og retfærdighedshunger. Eksempler på hvad vi efterlyser, når vi ønsker mere fred i verden.
