Ny kultur, tak!
Selv den kærligste og mest forstående mand kommer til kort i disse tider. Vi har alle kulturelle påvirkninger, der har rod mange hundreder af år bagud. Klichéer, forestillinger og ideologier, ingen af os kan bruge.
De nye adfærdsformer skal komme indefra, vi må hver især finde vore egne grænser – det frie rum, vi kun selv kan mærke. Andres definitioner af, hvem du er, ses igennem deres eget filter.
Hvis du er opdraget strengt religiøst, vil du sandsynligvis definere den modsatte opfør-sel af din egen adfærd som ”løs på tråden”
Hvis du er åben og modtagelig for andres energier, vil du nemt kunne opfatte andres nysgerrighed som invaderende.
Hvis du som kvinde har lært ikke at gå udenfor din hoveddør uden fuld krigsmaling (min mors udtryk), kan du også opfatte alle omkring dig uden makeup som eksempler på tidernes forfald.
Hvem er du? Uden alle de andres påklistrede meninger?
Jeg var så heldig at blive voksen i 70erne og 80’erne, hvor mange kvinder ledte efter identifikationsmodeller, som fes rundt om ørerne på os. Billedkunstnere, musikere, sangere og forfattere, vi havde mange at vælge imellem. TAK for det, for jeg blev opdraget i et typisk 50er hjem med regler, dyder og snævre rammer, og kunne slet ikke genkende mig selv i den version.
At stå på Kvindefestivallen i København i 1975, og se Angela Davies på scenen er noget, jeg aldrig har glemt. At være på Femø-lejr første gang i 1978 har jeg heller ikke glemt – jeg var ikke alene!
I de tidlige 80ere havde jeg adgang til at låne en kassevogn, og utallige var de gange, hvor jeg sammen med en gruppe kvinder, slæbte, støttede og bar, fordi vi flyttede hjemmefra i stimer. Ikke længe efter havnede de fleste af os i nye parforhold, for vi ville gerne mænd, men helst i nye roller, tak. Kvinderne var trætte af at lave te til revolutionen, trætte af at føle sig udmattede, stressede og utilfredse i de 2 jobs, vi havde – karrieren og hjemme-fronten. (spøjst udtryk, ikke?)
Jo, mændene passede børn, gik i hjemmestrikkede veste, røg pibe og deltog aktivt i fællesmøder – men de feminine værdier, hvor er de blevet af?
Tænk på, hvor tit vi definerer andres adfærd ud fra vores egne mangler!
- Nu har DU talt længe nok, nu er det MIN tur!
- DU fylder meget, nu vil JEG gerne…
Vi bruger adskillelsesformuleringer i stedet for at give udtryk for vores egne behov.
Som kvinde kræver jeg, at de mange usynlige(?) opgaver, jeg udfører – rengøring, omsorg, pasning og pleje medtages i bruttonationalproduktet.
Næh, egentlig vil jeg allerhelst have fjernet den sindssyge målestok, for hvad er et bruttonationalprodukt andet, end et tal man bruger til at ”bevise” noget ligegyldigt? Når det, begge køn prioriterer højest under alvorlig sygdom og på dødslejet, er
Lykke, trivsel og fællesskab
Identitet, stolthed og glæde
Leg, latter og kærlighed
