Prioriteringer
Et samfund kan måles på mange ting, bruttonationalprodukt, økonomisk vækst, ud-dannelsesniveau eller en gennemsnitlig personlig års indkomst. Det nyeste er et lykkeindeks, som man kan mene meget om, men vi lever jo i et af verdens tryggeste og lykkeligste lande, og kan stille spørgsmålet, hvad bruger vi så al den rigdom til?
Jeg hører ikke til blandt dem, der konstant føler trang til at kritisere vore værdier, vores velfærdssystem eller vejrforhold. Jeg kan godt lide at bo i Danmark!
Alligevel er der noget skævt i, at jeg gentagne gange i radioudsendelser hører eksperter udtale, at vi i Danmark bliver mere og mere syge, at vores livsstil åbenbart ikke optimerer den lykkefølelse hos os alle sammen. I denne Corona epidemi har vi også talt en del om at revurdere vores værdier, og bevæge os lidt væk fra materialisme, ferierejser og det skarpe fokus på vækst og økonomi. Mange bruger denne periode til at reflektere over, hvad de oplever, som er værdifuldt og giver livet mening. Heldigvis. Hverdagen sættes under lup, og det er både arbejde, folkeskole, relationer til familie og venner og ikke mindst vores børn. Mad er også på tapetet, især fokus på økologi og lokale råvarer. Det vrimler med gårdbutikker, og vi er en hurtig voksende gruppe, der sætter stor pris på rene, usprøjtede grøntsager og humane, gode forhold til vores dyr. Små mejerier, bryggerier og kødleverandører dukker op hurtigere, end jeg kan nå at følge med. Og tak for det!
Derfor undrer jeg mig over, at vi stadigvæk accepterer supermarkedernes bugnende hylder med frugt, som dyrkes, pakkes og transporteres rundt, enten fra udlandet eller fra dansk producerede avlere. Jeg studser over alle de bugnende frugttræer, jeg passerer med æbler, pærer og blommer, der hænger og modnes for at havne på jorden, udelukkende til gavn for fugle og insekter i vinterhalvåret. Her i slutningen af august 2020 hænger der blommer, pærer, æbler, surkirsebær (perfekt til sødet saft og julens risalamande), hyldebær og brombær overalt, hvor jeg færdes.
Frugterne bærer tydeligt præg af aldrig at blive plukket, og om ganske kort tid kan man købe dansk frugt i butikkerne, den frugt man lige nu kan hente gratis.
I mit voksenliv har mange ting ændret sig, med goder følger ofte fravalg, vi bagefter kan stille spørgsmålstegn ved. Vi kan huske, vi kom i EF 1972, året hvor vi også fik fri abort. Jordskredsvalget fandt sted i 1973. I 1974 gik USA’s præsident Nixon af efter afsløringen af Watergate skandalen, og i 1989 fik vi presset en ny realkreditreform ned over os, så danske realkreditinstitutter fremover kunne gå på Børsen.
I dag er der ikke mange, der sætter spørgsmålstegn ved, at danske virksomheder går på Børsen, så også de store pensionsselskaber og ATP, som er os alle sammen, tjener penge til danskernes omfangsrige pensioner.
Ville vi have accepteret alle disse fremskridt, hvis vi havde kendt prisen? Hvornår lød startskuddet til alle disse tiltag, der tilsyneladende har gjort os rigere, støttet den økonomiske vækst og knækket arbejdsløshedskurven?
Er der noget, der kan sætte familiesammenholdet over styr, så er det, hvis et familemedlem formaster sig til at stille spørgsmål ved søndagsfrokosten. Spørgsmål om, hvornår vi blev så rige, at alle de negative konsekvenser forblev usagte. Ingen orker at forholde sig til noget, der betyder, at vi skal tage stilling til os selv, vores liv og meningen med det hele.
HVIS du opdager, at der for dig er en sammenhæng imellem den maskinpark, I har samlet sammen hjemme hos jer og din konstante følelse af træthed, ville du så overveje at skifte spor?
HVIS du finder frem til, at jeres livsstil, indkøbsvaner og forbrug hænger sammen med den konstante følelse, du og din partner har af at være bagud?
HVIS det eneste, du orker i din fritid er, at synke sammen i sofaen og se skærm, inden du totalt udmattet falder om på puden, hænger sammen med den indtjening, du og din ægtefælle føler, I bliver nødt til at hente hjem?
HVIS du tæller efter, hvor mange kilo saftevand og syltetøj og frugt, du/I slæber hjem i bilen, på cyklen hver eneste uge året rundt, kan du så klare at regne ud, om du reelt sparer energi og kræfter på at købe det, du kan hente gratis ude i naturen eller i bekendtes haver?
Det er ikke spørgsmål, der kræver en universitetsgrad at besvare, og heldigvis er der flere og flere, der stopper op, står af ræset for at finde ind til meningen med det hele. Den er forskellig for mange af os. Der findes masser af mennesker, der ikke ville finde sig til rette med at bo på landet, på trods af, at det er der, vores mad stammer fra.
Så i en tid hvor det er hipt at lave taghaver i byerne, få blomster og grøntsager til at gro på altanerne, kunne vi godt overveje, om prisen for at sætte arbejdskraft og timer af til at plukke bær, hyld, æbler, pærer, blommer og brombær er værd at (gen)overveje. Det er ikke en generation siden, haveejere blev overrendt, hvis de bød på frugt og grønt til selvpluk i rigelige mængder. Danmark er stadig et landbrugsland, og hvis vi gerne vil bevare det sådan, er det op af sofaen, ud på markerne og en tur i skoven.
