STØJ og KLIMA
I denne Covidsommer har der været mange klager over musikstøj i byerne. Politiet har meget fint bakket op, og beroliget de klagende med, at de langt fra at være de eneste, heller ikke skal føle, det er et personligt problem. At støj opleves forskelligt er ikke noget nyt, men det er et følsomt emne.
I de 35 år, jeg har boet på landet, har jeg ikke oplevet så megen støj som i 2020. Først i starten af oktober måned, registrerede jeg, dels at støjen kom alle vegne fra, og dels at larmen stammer fra benzinmotorer. Traktorer, plæneklippere, motorbåde, jetski, hækkeklippere, buskryddere, gravemaskiner, flishuggere og havetraktorer. Aldrig før har jeg oplevet så mange mennesker have gang i så mange projekter, der syntes at kræve larm i alle døgnets lyse timer. Fuldstændig som i byerne, er stilheden åbenbart svær at håndtere, fordi det, vi selv foretager os, ikke føles som støj, imens det, naboerne foretager sig, er støjende.
Jeg har børnebørn, der ikke mener, at høj musik fra en Soundbox er larm, men som små børn blev meget skræmte over lyden af en traktor eller en plæneklipper.
Folk holder fester på et lydniveau, der ikke kan genere naboerne, tror de, og når de skal have bygget til, forstår de ikke, at støj fra gravemaskiner kan genere nogen.
For 30 år siden forudså jeg, at stilhed fremover ville blive en mangelvare, som folk ville rejse efter. Det er NU!
Borte har taget brug af skovl og trillebør, når vi skal grave et fundament, stort eller lille. Det er også utænkeligt at bruge en cementblander, og ingen klipper længere græs eller hæk manuelt. Vores forfædre ville skrige af grin, hvis de kunne se, at vi har skiftet manuelt arbejde ud med maskinelt, og bruger både tid og penge på at håndtere maskiner i et fitness center – efter arbejdet.
Hvorfor er det sådan?
I hele min levetid har det givet mere status at være ingeniør end rengøringshjælp. At have studeret på universitetet er bedre end at være skraldemand, at være datalog er mere anset end at være asfaltarbejder. Jeg undrer mig hver gang, nogle påstår, at størstedelen af Danmarks arbejdsstyrke kan arbejde hjemmefra, hva’be’har? Hvad med bagere, slagteri-arbejdere, buschauffører, børnehavepædagoger, postbude, kassedamer og asfaltarbejdere?
Måske er støj blevet et kulturelt anskuelsesprojekt? Lee Harris' bog ”The next american civil War – the populist revolt against the liberal elite” gør mig klogere på den splittelse, der findes over hele kloden. Forleden sagde en akademiker til mig:
- Jeg er røvtræt af at blive betragtet som en del af eliten, bare fordi jeg har en universitetsuddannelse.
Det kan jeg sagtens forstå, men jeg kan også se, at vi lider af den forvrængede sandhed, at de klogeste - mest uddannede - oftest helt velfortjent sidder på magten, netop fordi de nyder den største anseelse, og har ordet i deres magt. Undtaget er så lige, når man står på et bilværksted med sin bil, der siger underlige lyde, og ikke kender de faglige udtryk. En bilmekaniker kan let komme til at se ret mat ud i betrækket.
Sideløbende med at vi med sorg konstaterer, mange håndværk er forsvundet (der findes i dag miljøer, hvor man gør en rigtig stor indsats for at bevare fagligheden for eksempelvis gørtlere, kniplersker og bogbindere), er der stadigvæk ikke samme respekt for rengøringsassistenter som for tandlæger. Hvilket kan ses på lønsedlen. Desværre.
Derfor tvivler jeg på, at vi med løftede pegefingre og gode argumenter, kan få udbredt accepten af U-klippede græsarealer og et minimum af benzindrevne motorer - både for at mindske støjniveauet og nedbringe CO2 udslippet.
Det er sund fornuft at undlade at investere i en Soundbox til de unge, at bruge langt flere kræfter på at slå græs, klippe hæk og grave med en skovl for at skåne miljøet, men ifølge de historiske tilbageblik, er det ikke argumenter og sund fornuft, der styrer alle menneskers handlinger. Det er i høj grad også følelser.
Klima, miljø og støj hænger sammen. Tiden er ikke til at grave grøfter, så vi er tvunget til at bruge en del energi på at forstå den anden parts motiver. Og så længe vi ikke anerkender alle fag på lige fod, rykker vi nok ikke meget. Derfor foreslår jeg, at vi dropper diskussionerne, og bare klør på, VISER hvad det er, vi vil.
