Teknologien er kommet for at blive!
et udsagn, du nikker genkendende til? Betyder det, at når udviklingen - vi forudsætter, at udvikling er en god ting – kører ud af et spor, vi ikke mere kan relatere til, så er det et tog, der ikke kan stoppes?
Tænk på alle de hændelser i historien, vi har været vidne til, hørt om eller lært i skolen. Blev de engang anset for en Guds gave til menneskeheden, eller det modsatte? Hvis det ikke blev betragtet som noget godt, trak befolkningen så på skuldrene og stoppede op, eller forsøgte de at standse toget?
I starten af 00erne, var min ægtefælle nyuddannet datamatiker. Dengang var der stort set ingen, der satte spørgsmålstegn ved teknologiens fremmarch. Alle var benovede, og selvom det ret hurtigt viste sig, at mange livsvilkår ændrede sig, var det også for de fleste ret smart, at man kunne flyttet tekst i dokumenter ved at bruge et tastatur, og droppe rettelak. Ligesom det var svært at ignorere al det mas og (mis)brug af kemi, der forsvandt, og gjorde digitalkameraer til en af de bedste opfindelser nogensinde.
Det eneste, jeg ikke brød mig om, var, at det hurtigt viste sig, at vi gjort os afhængige af et medie, vi ikke selv kunne bestride. Konsulenter i stride stænger dukkede op, og folk accepterede, trods reklamer om det modsatte, at købe ind på nettet, konstruere deres egen webside samt at skrive beskeder til hinanden 24/7, selvom det tog en hel del energi at læse og svare på al det, der havnede i vores indbakker - som uønskede reklamer i en i forvejen overbebyrdet postkasse. Der varede heller ikke længe, før Post Danmark måtte melde pas, folk var definitivt gået over til at sende mails og sms’er, så vores rimeligt pålidelige postvæsen måtte acceptere situationen, eller dreje nøglen helt om.
Derpå så bankerne lyset, og introducerede netbank, det offentlige fulgte trop og lancerede digitalisering, så ingen i dag orker at kontakte det offentlige system ad telefonisk vej. Nu skal vi ikke mere sidde og bakse med at udfylde selvangivelser få dage inden deadline, men gøre det sikkert, hurtigt og nemt via NemID.
Længe før sidste udkald blev varslet, var jeg ikke med på noderne. Med min egen regnskabsuddannelse, var jeg blevet overhalet indenom af min ægtefælle, der både kunne gennemskue og havde tålmodighed til at udfylde skatteopgørelser på nettet.
I dag kan jeg ikke kontakte lægen, kommunen eller banken uden at bruge en pc, eller høre på en ventetone i fastnettelefonen, der varer en rum tid, hvis opkaldet bliver besvaret.
Med tiden blev jeg mere og mere frustreret. Over mit manglende overskud til at sætte mig ved tastaturet, og fumle mig igennem en nethandel eller finde ud af, uden at skrige højt på hjælp, hvordan mit kamera bliver tømt, hvordan man programmerer et excel ark til budgetlægning, eller googler sig frem til en oplysning. Det hele ligger derude, alt er blevet så herrenemt, at det kun er gamle mennesker og idioter, der har svært ved at følge med.
Vennerne går rundt og bilder hinanden ind, at det kun er folk over 60, der har svært ved at betjene isenkrammet, de unge – de digitale indfødte – kan bare det der! De kan faktisk rigtig meget, men de kan altså ikke det hele. Og det er det hele, vi alle forventes at kunne.
Pludselig sidder vi i saksen, og befinder os i den fremtid, jeg frygtede sådan for ganske få år siden.
Er der nogen, der ved, hvordan man får sin DAB radio til at virke, jeg kom ved en fejltagelse til at trykke på en forkert knap?
Hvilket fjernsyn har I? Hvor kan man købe det? Har I selv sat det til?
Købe ind på nettet? Nåh, det er da nemt! Ikke? Skal man også passe på kriminelle, der kan sætte ”sider” ind på en webside, og lokke bankoplysninger ud af os?
Er Spam ikke noget, man køber i en legetøjsbutik?
Min bank påstår da ellers, at netbank ikke bare er fremtidens bankforbindelse, men også sikker! Hvordan er Pentagon og en dansk bank så blevet hacket?
Min skepsis er desværre blevet sand, for nu begynder de virkelig kloge – alle dem, der har uddannelser og referencer og den digitale forståelse, vi andre har mistet undervejs at stille den slags spørgsmål, jeg, engang før jeg gav op, og trak stikket, stillede.
Flere eksperter/forskere står nu frem, og siger, at den bagvedliggende programmering til stort set alle de dimser, vi nu har taget for givet, slet ikke er hverken sikre, brugbare eller stillet til rådighed for vore blå øjnes skyld. At den teknologiske udvikling er gået amok, og at vi mangler den moralske habitus, der skal ligge bag vore valg. At de fleste af os ikke fatter en bjælde af den faglighed, der ligger til grund for diskussionen, gør det ikke bedre.
Vi har accepteret udviklingen, omend stiltiende.
NU kommer protesterne! Bøger og dokumentarudsendelser, foredrag og youtube klip.
NU er det in at skærpe opmærksomheden, når man er sammen med andre. Fravælge sin Smartphone i samvær med børn og venner.
NU bliver det acceptabelt at lade mobilen ligge hjemme, når man begiver sig i skoven, eller kører hen og besøger sin gamle mor på plejehjemmet.
NU er det god stil at slukke mobiler ved fælles måltider i familien, og være sammen med sin ægtefælle og børn med samme opmærksomhed, som man før gav sin skærm.
For mange år siden, testede jeg de svar, jeg fik udefra. Hvis jeg ikke forstod svarene, var det ikke nødvendigvis mig, der var langsomt opfattende. Jeg var ikke født med mangel på hjerneceller, fordi en person i banken, i mødelokalet, hos lægen, eller i en forretning talte op og ned ad stolper, imens jeg stod og måbede.
I dag er det faktisk et godt råd. Hvis man er involveret i en sammenhæng, man egentlig ikke fatter, skal man ikke give op. Langt henad vejen er der en logisk forklaring, men ikke nødvendigvis den, du får at høre! Der foregår så mange ting i kulisserne, at det er sund fornuft at tjekke det bagvedliggende, de eventuelle skjulte motiver og holde fast i det, man ikke fatter, før man accepterer situationen. Ofte åbenbares det, at den, der forklarer tingene, vrøvler så meget, fordi vedkommende heller ikke selv har forstået det.
