”The future is handmade”

var titlen på en række film på you tube for et stykke tid siden. Vi så mange af dem, både af nysgerrighed, og fordi vi begge er helt enige om fremtiden og det at genoptage gamle håndværk. Jeg har armene helt oppe, især fordi jeg genkender mange af de håndværk, der beskrives, og fordi jeg tror på, at vi i fremtiden ikke alle sammen går rundt og glor ned i en skærm på offentlige gader, stræder og cafeer. Selv i et venteværelse er der masser af mennesker, der prompte hiver deres lille sorte tingest op af lommen og tjekker: hvad egentlig? – keder de sig, eller er det bare en del af pakken?

Kort tid efter vi faldt over denne filmserie vrimler det ind med bøger om kunst og håndværk, om at reparere alt imellem himmel og jord, tøj, dimser og diverse møbler - manden i huset er ovenikøbet med i en lokal repair-cafe gruppe. At vi stort set altid har repareret – læs ikke kasseret – alt grej og brugt oceaner af arbejdstimer i haven – gør selvfølgelig ikke interessen mindre.

Før det begyndte at berøre min egen selvopfattelse. Jeg har nemlig ikke haft en fornemmelse af at lave mad fra bunden, bruge de forhåndenværende ressourcer, tjekke økonomien, lave kunst, skrive samt lave håndarbejde, som værende noget særligt. Måske fordi vore forældre   heller ikke mente, det var dyder, vi alle sammen bør bevare. Før her i starten af august måned, hvor jeg konfronteres med mine egne evner, og dermed måske løser op for de skavanker, jeg har sloges med i årevis. Ikke nok med at jeg genlæser en 12 år gammel bog, jeg selv har skrevet, men på det lokale bibliotek lå en bog om det givtige i at kunne reparere sit eget tøj, samt en hel del andre ting.

Da forfatteren også i forordet har isat billeder af noget, jeg har lavet i årevis, samt noget helt nyt, jeg troede, jeg selv havde ”fundet på”, tænker jeg selvfølgelig på vores fælles fremtid, og hvordan den kan komme til os – via de valg, vi træffer og det, vi tror, vi savner. At jeg samtidig ser og oplever en ”guru” på you tube, (jeg også har kendt i en del år), udtrykke, at denne måned august 2024 er en måned, hvor alting kan løses op, og at vi kan opleve, at det, vi har kæmpet imod/for – eksempelvis sygdom - løses op i denne måned i år – har du selv undret dig over, hvor mange mennesker p.t., der har fysiske problemer, er syge, døende eller skal opereres?

Jeg studsede selv over den sammenhæng for et stykke tid siden, da jeg var allerlængst nede, og oplevede, at jeg led af samtlige fysiske ubalancer. Og trods min høje alder ikke troede på, at alle skavankerne kun skyldtes alderssymptomer. Det har ikke skortet på gode råd fra nær og fjern om, hvad jeg skulle stille op, men min vedholdenhed/stædighed (jeg er vokset op i en tid, hvor mændene var vedholdende og kvinderne var stædige) hjalp, så jeg ikke mente, det KUN kunne være mine personlige oplevelser, men også skyldtes den forandring, mange mennesker taler om nu – nu har jeg næsten lært at acceptere/erkende min væremåde, at jeg sandsynligvis oplever alt mere intenst end de fleste andre, samt at jeg kan mærke energier – og derfor endnu ikke har lært at beskytte mig imod indflydelse fra medier, eller andres følelser (jeg er een af dem, der kan mærke den helt utrolige forskel, der kan være på det, et menneske siger og den energi, de udsender. Er det eftertragtelsesværdigt? Næh, det føles i hvert fald ikke sådan.

Men jeg tror ikke på, at verden fortsætter, som den hidtil har gjort. Vi er alle resultatet af de påvirkninger, vores kultur har hældt i hovedet på os, eller det vi har lært at kende som AI – kunstig intelligens, som måske blot er endnu en måde at holde os til ilden på!