This year

Min dag starter lidt for ofte med følelsen af at føle mig ensom som bærer af optimisme for fremtiden. I min indbakke bærer dagens mail overskriften

Give the gift of optimism,

og balancerer imellem trangen til at smide hovedet ned I tastaturet og græde snot, eller hyle af grin.

Jeg skelner imellem det maskuline/feminine og mænd/kvinder. Alligevel dukker erfaringer fra mine helt private empiriske undersøgelser frem.

Hvor er alle de mænd, der gør, hvad de kan for at fokusere på en positiv fremtid? Vi ved, at vi er medskabere af fremtiden. Hvert eneste valg, vi foretager, udgør en lille del af den fremtid, vi går i møde. Det er derfor, mange fremtidsforskere i mine øjne tager fejl, når de tager udgangspunkt i nuet. Som om nutiden blot fortsætter, og ikke kan ændre retning. Som om den velkendte bevægelse fra en sommerfuglevinge i Australien, ikke kan skabe forandringer på den anden side af kloden.

Hvor kom disse gode forandringer fra?

Alternative energiformer - Hverdagsøkologi - Kvinders ret til uddannelse

hvis det ikke netop var fra mennesker, der troede på, at fokus og vedholdenhed er faste bestanddele af vores drømme?

I min ungdom sloges kvinderne (ok, nogle af os) for at bevare balancen imellem det politiske og det private. Kvinderne ville ikke nøjes. Jeg har personligt stået på den store scene i Fælledparken og sunget en vietnamesisk kvindesang, hvor slutningen lød:

Vi vil ikke - lad' os nøje - med kvindens vante lod - bøje hovedet og blive - konkubine

Jeg var heldigvis ikke alene, men godt støttet af vores gruppe, sang vi hver især en kort sang, der repræsenterede vores samlede holdning – tænk at vi turde!

Nu efterlyser jeg, at vi sammen - både mænd og kvinder – er fælles om at fokusere på optimismen. At vi deler ansvaret for en lysere fremtid, at vi i hverdagen også giver udtryk for et positivt livssyn og troen på, at det nytter noget alt sammen. Hvert eneste lille fremskridt tæller, verden har ikke brug for pessimister til at skabe en bedre verden.

“The planet does not need more successfull people. The planet desperately needs more peacemakers, healers, restorers, storytellers and lovers of all kind” Dalai Lama.