Tilbage til fortiden?
Når jeg hører påstanden, at x er kommet for at blive, er det ret nærliggende at svare: Says who?
Hvis vi lige foretager springet fra min barndom til mit voksenliv – for at undgå de allerværste hånlige bemærkninger, så husker jeg:
Tydeligt den modstand og foragt både politikere og erhvervsfolk gav professor ved DTH, Niels I. Meyer, da han i 1975 talte om vindmøller og alternativ energi. Jeg husker det, fordi jeg arbejdede i Energioplysningsudvalget, som var nedsat af Handelsministeriet. Samme politiske fløj og samme erhvervsliv, som i dag knap 50 år efter ikke kan få armene ned af begejstring over den vindmølleproduktion, der skal være Danmarks varemærke ude i verden.
I 1994 var økologisk mad bestemt ikke dagligvarer, hverken i Brugsen eller andre supermarkeder. Jeg husker nemlig, at vi bød elmontørerne ind på kaffe, og de lå flade af grin over vores naivitet, da de så den økologiske mælkekarton på spisebordet.
Efter år 2000 har jeg gentagne gange hørt påstanden, at folk over hele verden søger mod byerne. Om føje år ville landområder være øde, og flere og flere bo i byer. Ordet Udkantsdanmark var blevet opfundet.
Så begyndte det at gå hurtigt. Hvor få år er det siden, vi begyndte at tale om at spise mindre kød? Drøvtyggere prutter, og det øger metan gasser i luften, derfor… Det er også blevet nævnt, at den danske svineproduktion producerer flere svin årligt end det samlede befolkningstal. I dag tales der åbent om, at vi øger bæredygtigheden, beskytter miljøet, hvis vi har 5 kødfrie dage om ugen.
Her i 2021 er det ikke mere latterligt at forestille sig, at vi ikke er alene i Universet. En teori, som for ganske få år siden, kun eksisterede hos fanatikere eller tilhængere af gyserfilm.
Hvorfor er det overhovedet interessant at påpege, at verden ændrer sig?
Det er det fordi, kloden kunne blive et bedre sted at være, hvis vi var mere åbne overfor tankegange, der måske, måske ikke kan ændre verden.
Hvis vi undlod at bruge energi på at latterliggøre folk med andre holdninger.
Hvis vi tillod os selv at betragte nye initiativer som kommende muligheder og ikke forhindringer, der skal fejes af bordet.
Andre har gjort det før os. Da det første menneske drømte om at lande på månen, eller en forsker tænkte over, hvor skønt det kunne være med lys. Da det første menneske stod i et skur og biksede et krystalapparat sammen, som skulle modtage radiobølger. Fortsæt selv listen. Den er uendelig, og vi er stadig mennesker, der måske har vores begrænsninger.
Engang var nogle bange for telefonen, og andre bange for flyvemaskiner. Det er ikke alle opfindelser, der er lige gode, men at vige tilbage for nye måder at tænke på, handler mest om angst. Vi er bange for fremtiden, hvis vi ikke kan kontrollere den, og dermed styrker vi egenskaber, der ikke gør os til lykkelige mennesker.
Angst er IKKE kommet for at blive!